Om PiemonteCaminoen

Hvem står bag PiemonteCaminoen?

Mit navn er Sisse Fisker, og jeg ELSKER Piemonte.

Jeg er vild med at vandre og kæmpe fan af italiensk mad og vin. Måske har du det på samme måde?

Jeg har hus i Piemonte, og min passion for områdets smukke natur og kultur vil jeg gerne dele med dig. Derfor har jeg lavet PiemonteCaminoen.

Det er en fire dages vandretur, hvor du får mulighed for at opleve det bedste af mit favoritområde i Italien. Ruterne er lagt, vinsmagninger er booket og nøje udvalgte restauranter med lokale lækkerier er klar til at tage imod os. Du skal udelukkende koncentrere dig om at nyde vandreturene i det smukke vinlandskab sammen med mig.

Basen for PiemonteCaminoen er vores hus midt i vinmarkerne nær byen Canelli. Huset har plads til max 8 gæster, så du får en helt særlig oplevelse med en lille gruppe deltagere. Der er swimmingpool til fri afbenyttelse og en skøn terrasse med udsigt over de smukkeste, bakkede vinmarker og sneklædte alper i horisonten.

Er du klar til at komme helt ned i gear? Nyde roen i naturen og bare være til stede i nuet. Du skal ikke arrangere noget eller have styr på noget. Jeg fikser det hele, så du kan slappe af og få minder for livet i Piemonte.

Kh Sisse

Om Sisse Fisker

Den tidligere tv-vært Sisse Fisker står bag PiemonteCaminoen. Den nordjyske iværksætter har altid elsket at komme i Piemonte og har hus i den smukke region i det nordvestlige hjørne af Italien.

Gennem mange år var Sisse Fisker TV-vært på TV2 Sporten og på Aftenshowet på DR. Efter 20 år på skærmen sagde hun sit job op efter at have stiftet SMILfonden – en velgørende forening der støtter syge børn. Et initiativ som Sisse tog efter at begge hendes børn var igennem operationer og indlæggelser på Rigshospitalet.

Efter flere år som direktør i SMILfonden gav Sisse direktør-stafetten videre og trådte ind i bestyrelsen i stedet. Hun indledte en professionel bestyrelseskarriere og sidder nu i ledelsen i syv virksomheder og fonde. Derudover bruger hun tid på sit ConAmore projekt, PiemonteCaminoen.

Konceptet

Konceptet for PiemonteCaminoen er enkelt:

  • Vi går 15-20 km i den smukke natur hver dag

  • Vi besøger en ny vingård hver dag

  • Vi spiser dejlig italiensk mad

  • Vi bor i et hus med fuld forplejning

  • Kun 6-8 gæster pr. tur.


Priser

Prisen på turen inkluderer alt undtaget flybillet.

Her er hvad du får med i prisen:

  • 3 x overnatning i Casa San Carlo

  • Chauffør til og fra lufthavn og rundt i området

  • Alle måltider og drikkevarer i huset

  • To restaurantbesøg

  • Tre cafebesøg

  • To vin-smagninger

  • Sengetøj og håndklæder

  • Rengøring

  • Service

  • Guidede vandreture selvfølgelig :-)

Prisen afhænger af indkvarteringen.

Stort dobbeltværelse – 12.490 kr. pr. person

Alm dobbetlværelse – 11.490 kr. pr. person

En enkelt seng i værelse med op til tre andre – 10.900 kr. pr. person

Prisen kan i øvrigt svinge alt efter om det er højsæson eller lavsæson.


Hvor bor man?

Vi bor i huset Casa San Carlo i byen Cassinasco i Asti provinsen.

Huset har plads til 10 personer og ligger med smuk udsigt over vinmarkerne og kig til de sneklædte alper i horisonten.

Til huset er der en dejlig terrasse, have og pool til fri afbenyttelse.

Der er fire soveværelser - tre med dobbeltsenge og et køjeværelse med fire enkeltsenge.

Du kan se flere billeder og læse mere om huset via dette link.



Book

Du booker en plads ved at skrive en mail på info@piemontecaminoen.dk. Der er kun 6-8 pladser pr tur, så tilmeldingerne sker manuelt, når du har fået en bekræftelse på mail.